Om Lokalbibliografi for Nordsjælland

20.11.17
Hvad indeholder lokalbibliografien?

Lokalbibliografi for Nordsjælland er en base med litteratur der udelukkende omhandler emner med relation til Nordsjælland (Frederiksborg Amt). Det kan være litteratur om en lokalitet, en person, en begivenhed, en institution eller måske et sagn.

Posterne i basen kan bestå af en bog, et afsnit i en bog, en tidsskriftartikel eller de lokale foreningers publikationer og tidsskrifter. En del museer, arkiver og lokalhistoriske foreninger i området udsender årbøger eller mindre tidsskrifter med lokalhistorisk indhold. Disse årbøger og tidsskrifter bliver løbende indekseret. Se linket til højre.

Også de kommunale udgivelser - som budgetter, kommuneplaner og forskellige rapporter - bliver registreret, mens kort, lydbøger, video, dvd og musik kun er medtaget i begrænset omfang.

Der er i øjeblikket omkring 31.000 poster i basen.

De ældste materialer som er registreret er trykt i 1600- og 1700-tallet, de nyeste er fra 2017.